4.klasse trængte til et lille overskueligt projekt, så derfor valgte jeg at vi skulle lave “et fællesbillede hver for sig”. Idéen har jeg fra den fine italiensk/engelske blog Arte a Scuola.
Et sådan projekt kræver lidt forarbejde. I 4.klassen gjorde vi det i timen, men jeg har forberedt en kartonsider til en vikartime i en anden klasse.
Jeg bestemte at der skulle være 4 bånd, der gik over hver side. På billedet ovenfor kan du se, hvordan der er sat små mærker i kanten, så båndene kan løbe fra side til side. For at det kulørte bånd kan sno sig gennem hele billedet, er det vigtigt at have aftalt hvilken farve det har i overgangen. På billedet kan du se, hvordan vi har markeret det med en lille farveklat.
I klassen aftalte børnene to og to hvor båndene skulle være og hvilken farve fællesbåndet skulle have, der hvor deres billeder mødtes.
I “vikar-udgaven” har jeg bestemt det på forhånd og sat streger og nogle farveklatter.
Dernæst er det meget vigtigt at skrive rækkefølgen op med tal på bagsiden – foruden navnet på barnet, der skal farve den, naturligvis.
Så er tiden kommet til alt det sjove! Jeg opfordrede børnene til at begynde med det farvede bånd: tegn en bugtet linje fra farvemærket i den ene side, til farvemærket i den anden side.
Børnene måtte helt selv bestemme hvor mange farveskift, der skulle være på deres papir, men alle skift skulle helst være bløde og glidende. Vi talte om hvordan man tegner lysere og lysere med den ene farve og mørkere og mørkere med den anden.
Bagefter er det tid til at tegne de hvide bånd. Børnene bestemte selv hvordan de skulle gå … Om det bånd, de havde “overtaget” fra sidemakkeren skulle gå helt igennem, eller om det skulle løbe ud over kanten for oven eller neden. Eneste krav var at der så opstod nye, der kunne løbe videre til det næste ark.
Vi talte om hvordan man skal “tegne med usynligt” gennem de bånd, der allerede er tegnet, for at få dem til at gå nedenunder – en teknik de lærte allerede i 1.klasse i tegnekurset – og som de huskede, selvom jeg ikke havde dem i 3.klasse.
Hvor mange “lodrette” bånd, der ellers skulle være, bestemte de også selv. Nogle tegnede rigtig mange, og andre nåede ikke så mange – eneste krav var, at der ikke måtte være for store områder med “ingenting”.
Når de synes de var færdige, skulle de tegne skygger der, hvor et bånd går under et andet. Vi brugte blyant, og jeg viste dem hvordan man hurtigt går fra mørke til lys. De meget ambitiøse, der havde tegnet mange bånd fik af og til en udfordring der, hvor 3 bånd mødtes, og det nederste bånd skulle have endnu mere skygge.
Sidste trin var at male baggrunden sort. Det er helt utroligt hvordan det lige pludselig fremhæver tegningen, og får den til at “shine”.
Da vi til sidst skulle samle alle arkene til ét meget langt billede, viste det sig, at nogle havde taget sig kunstneriske friheder og ikke fulgt den oprindelige plan, med 3 hvide bånd og et kulørt i hver side – men pyt med det, for det ser super godt ud alligevel!
Så er idéen givet videre til dig…
Kreative hilsner
