3.klasse er nu gået videre og har tegnet hele påfuglen. Jeg har guidet dem gennem optegningen af fuglekroppen, og derefter har de malet færdig med en blanding af Neocolor og Lyra Super Ferby farveblyanter.
Det er et rigtig fint forløb til at lære dem om forskellighederne ved de to materialer – Hvornår er det bedst at bruge farver, og hvornår er farveblyanter at foretrække?
Undervejs har vi kigget på fotografier vi har fundet på nettet.
Bagefter er det meningen, at eleverne skal male malerier af motivet. Vi har allerede grundet lærrederne med grøn-turkis, så vi får dækket den hårde hvide overflade, og børnene glæder sig meget til at komme i gang.
Håber billederne har kunnet inspirere dig.
Kreative hilsner
PS – Hvis du vil have yderligere hjælp, kan du finde den i mit hæfte Påfugle – et tegne- og maleforløb.