Kort før ferien fik jeg en skøn hilsen fra Henriette, der underviser i 0.klasse.
Henriettes elever har arbejdet med tukanhæftet og de har fået nogle skønne billeder ud af det, som hun gerne gerne ville vise mig. Den slags hilsner gør mig altid glad, og jeg synes, du skal have lov at se med også.
Ud over af få nogle gode værker har børnene også lært en masse!
Gennem tegnediktaten får de et sprog for former og får styrket i deres formopfattelse.
Mona Brookes (som er inspiratoren til mit tegnealfabet) har arbejdet en del med både børnehave- og mindre skolebørn. Hun konstaterede, at børnene faktisk også blev bedre til at skrive bogstaver, når de arbejdede med tegnediktater.
For nogle år siden havde jeg i en 3.klasse en dreng, der havde støttepædagog på i de fleste timer.
I billedkunst lærte jeg ham, at han kunne tegne alt, hvis han bare tog en streg ad gangen.
Det princip tog han til sig. Pædagogen fortalte mig senere en episode, hvor noget i matematik havde været uoverskueligt for ham. På et tidspunkt stoppede han op og mindede sig selv om princippet om at tage en (lille) del af gangen – og havde succes med opgaven.
Disse fine billeder er med til at understrege, at projekter sagtens kan laves på flere klassetrin. Et andet forløb jeg har brugt på meget forskellige klassetrin er lerprojektet: Et rigt menneske, som jeg både har arbejdet med i (en dygtig) 2.klasse og på valgholdet – eneste forskel er måden du formidler det på!
Så endnu en gang tak til dig Henriette for at jeg må vise billederne.
Hav en dejlig forberedelsesuge.
De bedste hilsner
