Jeg blogger også på Folkeskolen. For kort tid siden fik jeg en kraftig kritik på et af mine indlæg, hvor 3.klasse havde tegnet katte. En læser hævdede, at det kun var aktiviteter uden mål – og på lang sigt ville forløb som mine ødelægge undervisningen.
Tilsvarende kritik så jeg for kort tid siden i en lille lukket facebook-gruppe. Fælles for kritikkerne er dog, at de ikke har sat sig særlig meget ind i mit materiale, for “dommen” falder på baggrund enkelte guidede tegneforløb.
Her er mit svar til dem og andre kritikere:
I bund og grund er vi nok slet ikke så uenige.
Billedkunstfaget er et af de vigtigste i folkeskolen, og vi skal undgå at det bliver udvandet af skabelon-formning uden nogen relevans. Det skal vi kæmpe og argumentere for.
For nylig så jeg en idé på pinterest, hvor en pige lagde en snor med maling ind i en bog, lukkede bogen og derefter trak snoren ud. Da hun igen åbnede bogen, var der et smukt mønster. Kunne jeg finde på at bruge sådan en idé i min undervisning eller på min blog? Nej, aldrig! Der er ikke noget fagligt mål med det.
Men for at kunne et sprog, må man øve sig. Det gælder også billedsproget. Når man bruger guidet tegning, så lærer man en teknik til at angribe et motiv. Hvordan gør jeg, når jeg skal tegne f.eks. en kat?
Alt for mange lærere giver børnene for lidt hjælp – de skal tegne katten, svømmehals-turen eller ferieminderne uden visuelle referencer og træning i at opdele et motiv i mindre dele, og det er ret svært for de fleste.
Hvis vi ikke hjælper dem på vej og giver dem konkrete redskaber til at tegne, så taber vi dem. Det er et faktum, at de fleste børn holder op med at tegne/male før de når 5.klasse.
Så lad os guide dem nok til, at de ikke mister troen på egne evner – også selvom det kan kræve træning i tegning – f.eks. af giraffer, vaskebjørne og pandaer (som jo ikke er mere fremmedartede end at de også lærer om dem f.eks. faglig læsning i 2.klasse på en del skoler).
Lad os give dem kulturhistorie (Som i mine forløb, hvor de arbejder med Picassos guitarcollager, Rosina Wachtmeisters katte, Lundstrøms opstillinger eller Arnoldis plakater – blot for at nævne nogle).
Lad os give dem træning i teknikker (som f.eks. i mit blyantstegnings-forløb, snemændene i pastel, tegning på iPad eller perspektiv-tegning).
Lad os give dem et sprog til at beskrive det de ser (som f.eks. i mit meget store arkitekturforløb eller plakatforløbet).
Lad os kæmpe billedkunstfaget – sammen 🙂
Til sidst vil jeg gerne jer kritikere af min blog en udfordring: Start selv en blog, hvor I måned for måned videregiver jeres forløb. Det er en af de bedste og mest effektive måder at få udbredt sit budskab.
Tina Kejlberg / FruBilledkunst
PS Her er nogle gode råd til oprettelse af en blog.
Jeg har brugt en del af dine forløb også dem hviie vi guider i hvordan man tagner f.eks en fugl…. og den klasse jeg gjorde det med fik i hvert fald en aha oplevelser og har bare bygget på og bygget på siden. Blev helt stolt og lidt ked af det på engang- for hvorfor havde jeg ikke undervist i nettop det forløb fir længe siden❤️❤️❤️
Tak for din søde hilsen Britt. Ja, det var også en kæmpe oplevelse for mig, da jeg opdagede guidet tegning, og hvad det kan gøre for eleverne.
God ferie 🙂
Fantastisk godt svar.. gid der var flere billedkunstlærere af din kaliber.
KH Heidi
Tak Heidi ❤️