For et par dage siden var jeg på billedkunst-konference i Odense. Der var mange interessante oplæg, men det, der gjorde størst indtryk på mig, var nok Nadia Plesners.
Du bør bestemt unde dig selv at få hele historien – f.eks. ved at læse hendes bog: “Simple living – Kamp og kunst fra en campingvogn”
Men her er beretningen – (alt for) kort fortalt ud fra min sketchnote.
Nadia Plesner flytter til Holland for at bo sammen med sin drømmefyr og studerer kunst. Hun bliver bedraget, slår op med kæresten og bliver i samme minut kørt ned med store skader til følge.
Mens hun er ved at komme sig ser hun en dag i avisen en mindre artikel om krigen i Darfur. På modsatte side er der en stor artikel om Paris Hilton, der skal i fængsel, fordi hun har for mange P-bøder.
Avisens vægtning af nyhederne slår hende, og som konsekvens tegner hun den underernærede dreng med Paris’ typiske rekvisitter: hunden i lyserødt og Louis Vuitton-tasken.
Hun får lavet GoCards og T-shirts med tegningen på, og lader pengene gå til nødhjælp.
Kort tid efter får hun imidlertid problemer med Louis Vuitton, der mener, at hun tilsviner deres mærke og indikerer at de har noget med Darfur-folkedrabet at gøre.
Her kom Nadia Plesner med en lang række spændende detaljer, men jeg vil springe til første del-afsnit: Hun bliver dømt og får dagbøder for hver dag, hun fortsat sælger sine T-shirts.
T-shirts er en mellemting mellem kunst og modedesign, forklarer hendes advokat. Havde hun bare malet på lærred, havde hendes sag været bedre ….
Nadia ser sig nødsaget til at trække T-shirten tilbage og tegner en ny, men en Darfur-pige iklædt tiara og et “Miss size 0” bånd.
Senere kommer hun til at tænke på advokatens ord, og beslutter sig for at male en parafrase til Picassos Guernica, som han malede i 1937 som reaktion på de tyske flys bombardement på den baskiske by Guernica under den spanske borgerkrig.
Hun kalder maleriet Darfurnica og beslutter sig for at hendes maleri skal have samme kæmpe størrelse – 776 x 349 cm. Hun maler det i Holland og får det derefter transporteret til Danmark for at udstille det.
Da hun kommer tilbage til Holland, ligger der en ny dom fra Louis Vuitton. De har rettens ord for at maleriet skal konfiskeres og hun skal betale dyre dagbøder.
Men Nadia Plesner er sej! Hun vil kæmpe for kunstneres ytringsfrihed!
Hun skynder sig at få maleriet gemt af vejen, og stævner Louis Vuitton. Hendes budget til at føre sagen er ikke eksisterende – faktisk har hun stadig den gamle gæld fra første dom og hendes indtægt består primært af SU.
Mod hende står Louis Vuittons hær af 20 skrappe topadvokater.
Men Nadia får pressen med sig. Flere andre tegnere bestemmer sig også for at støtte hende, ved at tegne den berømte/berygtede taske (se eksempler på Nadia Plesners hjemmeside).
Det hele ender med, at Nadia Plesner vinder sagen, og hendes tegning bruges som eksempel og illustration på FNs side om ytringsfrihed.
Undervejs har hendes lille nødhjælpsorganisation – Simple living – fået samlet ind til mange gode og vigtige projekter.
Nadia Plesner bruger altså sin kunst som en aktiv og effektiv stemme ind i samtiden. Nadia fortalte så indlevende om sine oplevelser, at vi var flere, der var nødt til at tørre en tåre væk fra øjenkrogen, da hun var færdig….
Pingback: Hvor finder du inspiration? – FruBilledkunst