Som jeg tidligere har skrevet om, har jeg overtaget valgholdet på skolen, da min kollega gik på pension. Vores valghold går fra midt i 7.klasse til midt i 9.klasse med skift hvert halve år – altså var der kun ganske få gange tilbage med det “gamle hold”.
Jeg har rigtig mange billedkunstklasser på skolen, men lige netop de 2 årgange har jeg ikke haft som små, så derfor planlagde jeg et velafprøvet forløb: Op Art. Denne gang har det dog fået et par krøller – ud fra elevernes inspiration.
Vi har bl.a. set på Riley og Vaserelys op art billeder og sat dem i relation til den nulevende unge brasilianske kunstner med kunstnernavnet J.Desenhos.
Vi har teknikker til at få ting til at “poppe op”. Til at begynde med, skulle alle lave deres hånd “bag” linjerne, men bagefter var der frit slag.
8.klasse har lige haft projektopgave, og en af pigerne fra holdet ville gerne have lidt vejledning i forhold til sit kreative projekt. Hun skrev om selvskade – og værket blev opsigtsvækkende – se selv:
Hånden er lavet som en tapeskulptur, kniven er printet og limet på og alt er sat ind i en sortmalet kasse for at give et rum om skulpturen.
Om kort tid starter et nyt hold – sandsynligvis med en flok af “mine” gamle billedkunstbørn – Det bliver fantastisk!
De bedste hilsener
PS
hej jeg vil Godt se mere kunst hilsen Anna Dorteha Damgaard