Har du nogensinde følt dig helt alene og tom for idéer eller viden, når du skulle planlægge din billedkunst-undervisning?
Måske søger du rundt på Pinterest, men fundet ud af, at der nogle gange er langt mellem de rigtig gode forløb til lige præcis din mellemtrins-klasse…
Måske mangler du viden om nogle af materialerne i billedkunstlokalet …
Jeg vil gerne hjælpe dig!
Jeg kan ikke komme og tage dine timer, men jeg vil gerne stille min viden og erfaring til din rådighed. Det eneste du skal gøre, er at skrive hvad din største udfordring i billedkunst er.
Du kan gøre det her på bloggen i en kommentar, på facebook eller skrive en mail til mig – så vil jeg gøre mit bedste for at svare dig i et indlæg her på bloggen … for hvis det er et problem for dig, er det med garanti også et problem for andre! Det siger min erfaring.
Jeg bliver selvfølgelig nødt til at tage et forbehold, for jeg ved ikke alt … men 1000vis af billedkunsttimer i folkeskolen, billedkunstskurser, masser af egne eksperimenter, mine billedkunst-lærerkurser og respons fra læsere som dig har givet mig en ret godt fundament.
Hvis du skriver nu, kan jeg måske nå at se på det i efterårsferien … 🙂
De bedste hilsner
PS – Efter et par års pause overvejer jeg igen at lave et par lærerkurser. Jeg forestiller mig bl.a. noget med digitale billeder og geltryk, men jeg har ikke fastlagt programmet endnu … Jeg er absolut åben for forslag … jeg laver jo netop kurserne for at hjælpe lærere som dig.
Foreløbig har jeg tænkt et kursus her på sydsjælland og et i trekantsområdet. Jeg er ikke lukket for at lave flere, men det er en udfording at finde passende lokaler til en pris en folkeskolelærer kan betale 😉