Spring til indhold

Kunsthistorie – hvilket billede hører ikke til?

Når man arbejder med kunsthistorie, er det vigtigt at have nogle aktiviteter, hvor kan bruge det, de har lært. En oplagt mulighed er “Hvilket billede hører ikke til?”

For tiden laver jeg hver uge et kort oplæg om en periode i kunsthistorien. Vi er nået til guldalderen (nyklassisismen og romantikken).

Efter gennemgangen (fra Kort kunsthistorie 6), lavede jeg nogle slides, hvor eleverne skulle udpege det maleri, der IKKE er fra guldalderen.

Hvilket billede er ikke fra guldalderen? En kunsthistorie-aktivitet

Kan du finde den, der stikker ud?

Når eleverne har fundet billedet, der ikke hører til, spørger jeg: hvorfor hører det ikke til? Det giver eleverne mulighed for at sætte ord på kendetegnene fra perioden.

Aktiviteten kan også bruges, hvis du vil lære eleverne at genkende en kunstners stil – fx Van Gogh.

Kreative hilsner

Løsning: I begge tilfælde er det billede 1, der ikke hører til. Renoir-portrættet af kvinden med den lyst baggrund hører til i impressionismen. Nederst er det Rembrandts Anatomi-lektion fra barokken, der ikke hører til….

Hvis du gerne vil have en nem og overskuelig gennemgang af guldalderen, kan du finde den her. Linket vil føre dig til oversigten over alle hæfterne i serien – guldalderen er hæfte 6.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights