På valgholdet skal der føres logbog. Det er både klogt og sjovt!
I logbogen samles tanker og idéer.
I logbogen vises processen.
I logbogen evalueres.
Logbogen kommer til at samle gode billedkunst-minder, og det er for alvor her eleverne kan se alt det de har lært. Logbøger er fantastiske!
Jeg har prøvet flere forskellige modeller, og det kan du læse om i dette indlæg – men konklusionen er:
Digitale logbøger er nemmere, hurtigere og billigere.
De giver både elever og lærer bedre overblik og læreren kan hurtigt og nemt dele kopiark ud til eleverne.
Det tager imidlertid en del tid at sætte en logbog op – især hvis den skal være lækker at se på – men det har jeg også en løsning på. Se med her, hvor jeg præsenterer min nyeste udgivelse:
Som du kan se har jeg også lavet en lærervejledning/arbejdsbog. Den er letlæst og med enkle øvelser, så du hurtigt kan lære teknikkerne.
Bogen er lavet i Google Slides, og vejledningen er lavet til Slides, men lad det ikke hindre dig, hvis du er PowerPoint-bruger. Filen kan sagtens åbnes og bearbejdes i PowerPoint, men knapperne sidder lidt forskelligt og hedder ikke altid helt det samme.
Særligt for PowerPoint-brugere:
Desværre har PowerPoint – så vidt jeg har fundet ud af – ikke opdaterings-muligheden. Det betyder at du bliver nødt til at have 2 bøger til hver elev – en lærer-tekst-bog, hvor du skriver ind i løbet af året og en elevbog ….
Når du laver nye sider til eleverne, skal de åbne din tekstbog, kopiere siden og sætte den ind i deres egen logbog. Det tager ikke mange sekunder for eleverne, når de har prøvet det en gang eller to …
PS – du kan også finde min gratis sketchnote om logbogsskrivning på BubbleMinds – men den er naturligvis sat ind i den digitale logbog fra starten (og det er sketchnoten om eksamen i øvrigt også).