Har du længe haft lyst til at male med pastelkridt, men ikke lige vidst, hvordan du kommer i gang?Måske maler du selv, men er i tvivl om, hvordan du får formidlet det videre til dine elever.
Måske har du bare lyst til at sidde og tegne med dit barn eller barnebarn, og vil gerne have lidt vejledning til forløbet.
Her finder du 32 siders grundig vejledning i hvordan man man maler et billede af græssende får på en eng. Der er fotos fra hele processen, og nogle sider med børnebilleder fra projektet.
Undervisningsforløbet er gennemført i et par 3.klasser – du kan se nogle af billederne her.
Hej Fru Billedkunst! Jeg følger din blog med stor begejstring, og synes at du, sammen med børnene, får lavet så mange, virkeligt flotte ting…..Jeg arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave, og kunne sådan tænke mig at køre et lidt længere forløb med børnene, de 4-5-årige, her i foråret…..Måske kombineret med noget landart….Er der et af dine hæfter, du kunne anbefale til denne aldersgruppe af børn?
Med venlig hilsen Tina Gregersen
Kære Tina
Tak for de pæne ord 🙂
Det lyder alle tiders med landart til dine små.
Tukan-hæftet er ret let at gå til. Det er som regel noget af det første, jeg laver med 1.klasse, når jeg får dem. Det tror jeg sagtens dine børn kan klare.
Du kan også kikke på de trin-for-trin vejledninger, der ligger her på bloggen – f.eks. birketræerne i akvarel eller tyggegummi-maskinen. De er også forholdsvis enkle.
Hvis du har lyst, kunne det være spændende at se nogle af børnenes billeder 🙂
Venlig hilsen
FruBilledkunst