Her er 3.del af op art emnet – nogle smukke tornadolignende rør. Nogle kalder dem orme. Effekten bliver flottest, hvis de farvelægges med lys og skygge…. Lad evt. en eller to tornadoer stå ufarvet – det er også flot.
Se også de andre op art billeder: kegler, kugler, tornadoer, hvidløgsfed, hånd under streger, terninger og færdige terninger.
Arbejdsgang:
- Tegn en buet streg fra kant til kant.
- Afsæt 6/8/10 punkter på linjen (afhængig af papirets størrelse). Afstanden mellem dem er ligegyldig.
- Tegn en bue mellem de to første punkter, og en mellem tredie og fjerde o.s.v.
- Fortsæt med at tegne buer ovenpå buerne – helt til papirets top (lidt ligesom kugler på en isvaffel)
- Lav buer i mellemrummene, så de rører de andre “tornadoer”.
- Vend papiret og gentag proceduren.
- Farv hver “tornado” i 2-4 farver – meget gerne med skyggeeffekt (kanterne gøres mørkere og toppen lys – samme teknik som på keglerne)
Se evt. en video af processen her.
Her er nogle billeder fra de hurtigste elever i min tredie klasse:
På vej … |
Farvet med tusser |
Buer optegnet med sort tus |
Farvet med Super Ferby farveblyanter |
Pingback: Op art – 2.del: kugler | FruBilledkunst
Pingback: Op Art – 1.del: Kegler | FruBilledkunst
Pingback: Op Art - del 6: terninger | FruBilledkunstFruBilledkunst
Hej!
Dejligt at du vil dele dine erfaringer!
For et par år siden opdagede jeg den amerikanske blogverdens billedkunst-sider, og der er rigtig meget godt, men lige så meget skidt, at hente!
Jeg blev i sin tid også ret bidt af “tornadoerne”, eller “ormene”, “heksefingrene” “tarmene” som de blev døbt af eleverne.
Vi har på skolen haft 5 lærreder hængende, 50×50, hvorpå alle skolens elever var forbi for at bidrage til sådan et tornadobillede!
Vi holdt dem i sort/hvide – ret fantastiske at iagttage.
Faktisk vendte pedellerne dem på siden da de skulle udstilles – men det gav bare en ny oplevelse!
Venlig hilsen
Pia