For en måned siden skrev jeg et indlæg, hvor jeg spurgte: Kan jeg hjælpe dig med noget?
Her skrev jeg: “Jeg kan ikke komme og tage dine timer, men jeg vil gerne stille min viden og erfaring til din rådighed. Det eneste du skal gøre, er at skrive hvad din største udfordring i billedkunst er.“
Jeg fik flere tilkendegivelser på, at flere gerne vil have et kursus om gel-tryk og digitale billeder, og så kom der nogle henvendelser, hvor nogle skrev, at den største udfordring var uro i billedkunsttimerne.
Dagens indlæg handler derfor om at skabe ro i billedkunstundervisningen gennem regler, rutiner og konsekvenser. Jeg ved godt, at den sidste del er lidt kontroversiel, og har du ikke problemer med uro i undervisningen, kan du bare springe videre.
Det er vigtigt at understrege, at hver klasse, hver elev og hver lærer er unik, og at der ikke findes en one-size-fits-all løsning. Jeg har ikke fundet en super-model, der kan bruges på enhver klasse … men i mine 30 år som lærer har jeg ofte været “ugens gæst” …. eller “sommerfugle-lærer”, som jeg foretrækker at kalde det.
Det har givet mig erfaring i at gå ind i mange forskellige klasser, hvor mit kendskab til eleverne er begrænset (i forhold til når man har flere timer i klassen). Jeg vil dele nogle af mine erfaringer med dig, for en del af det, ville jeg meget gerne have vidst som helt ung lærer.
Pladser
Det er vigtigt at have gode rutiner i lokalet. En af dem er at have faste pladser, så eleverne ikke skal bruge energi på at finde en makker hver gang. Det beskytter også de mest sårbare børn.
Hvis jeg skal ind i en ny klasse, spørger jeg ofte klasselæreren (eller en anden kollega, der kender klassen) om hjælp første gang – hun kender jo eleverne meget bedre, og ved hvem der ikke arbejder så godt sammen. Nogle gange er der jo lidt forskel på hvordan eleverne arbejder i de boglige og de kreative fag, så ind imellem er jeg nødt til at bytte rundt på et par elever, men det er en kæmpe fordel af få et udgangspunkt!
Mine elever sidder som udgangspunkt på samme plads et helt skoleår. Hvis de har 2 lektioner om ugen i 40 uger (og så heldige er vi jo sjældent), bliver det kun 80 lektioner – og det svarer kun til godt 3 uger med 25-28 lektioner. Det regnestykke forklarer jeg eleverne, hvis de gerne vil have ny pladser.
En periode satte jeg eleverne i 4mands-grupper og gav hver plads et bogstav. Så lavede jeg arbejdsopgaver ud fra det – fx. A’erne henter papir, B’erne henter farveblyanter … Det var også meget hensigtsmæssigt, når vi skulle rydde op ….C’erne rydder op på bordene og D’erne hjælper med at feje og gå ud med skrald. Men husk at finde ud af hvad gruppen skal gøre, når fx C’eren i en gruppe er syg, eller der måske kun er 3 i nogle af grupperne. Rigtig meget uro skyldes at eleverne (og læreren) ikke helt ved, hvad der forventes – så planlæg, hvad du gerne vil have, der skal ske.
Modellen er MEGET brugbar, men jeg har ikke brugt den så meget de sidste år, fordi jeg valgte at bordopstillingen skulle være anderledes. Note til mig selv: måske skulle jeg prøve det igen…
I den periode udnævnte jeg nogle børn til at have ansvar for forskellige ting – fx er der to børn, der har ansvaret for Neocolor-æskerne hver gang, og 2 der sørger for at tegningerne bliver samlet sammen. Det giver en meget effektiv time, fordi børnene føler sig meget ansvarlige overfor deres opgave, og tingene kommer altid på den rigtige plads.
Det betød selvfølgelig, at nogle børn lavede mere end andre – men sådan er det vist altid, når en klasse have løst nogle praktiske opgaver.
Kurser – en logisk konsekvens
Ind imellem er der selvfølgelig elever, der har svært ved at blive på deres plads eller få lavet noget, fordi de har travlt med andre ting. Jeg forklarer smilende klassen, at det er synd for de børn, der har svært ved at følge de regler, der er i lokalet, men at de er så heldige, at jeg gerne vil bruge noget af min pause på at lære dem det. Når de andre går ud til frikvarter, holder jeg eleven – eller et par elever – inde.
Hvis eleven har brug for at lære at forholde sig i ro, øver vi os på det ved at han/hun sidder stille på sin plads. Har barnet fx. svært ved at lade være med at vippe på stolen eller banke i bordet med en blyant, træner vi det. Det er i min øjne en meget logisk konsekvens.
Når der er gået 3-4 minutter spørger jeg dem, om de tror træningen har hjulpet, så de kan klare det næste gang og komme ud til frikvarter. Det har det som regel, og opstår det samme næste gang, spørger jeg om de har brug for et kursus mere. Det har de meget sjældent, så de retter som oftest ind.
Jeg skælder aldrig ud, mens der er kurser. Nogle gange spørger jeg eleven, hvordan jeg kan hjælpe dem næste gang det bliver svært.
Det koster af min pause, men til gengæld har det stor effekt og jeg har aldrig haft brug for at holde særlig mange kurser på et skoleår – typisk 3-5 kurser i en ny klasse og væsentlig færre (ofte ingen), hvis børnene kender mig.
Det var et par af mine tanker om klasseledelse i billedkunst. Tag det du kan bruge og lad resten ligge 🙂
De bedste hilsner
PS Hvis du har lyst til at læse mere om mine tanker og erfaringer om klasseledelse, kan du finde mit hæfte her. Der er ikke en masse teori – det er praktiske erfaringer og gode råd fra en erfaren lærer.
