Jeg har fået et par spørgsmål til lærerkalenderen, som jeg gerne vil svare på her. For at indlægget ikke skal blive for langt, deler jeg det i to dele:
- Hvordan sætter man kalenderen sammen (indlægget i dag)
- Mon det går at printe på vores gamle printer? (indlæg i morgen)
- Får man overhovedet brug for alle de ekstraark?(indlæg i morgen)
Hvordan sætter man kalenderen sammen?
Man kan samle sin kalender på mange måder. I denne video viser jeg eksempler:
- Spiral-indbinding (starter omkring ½ minut inde i videoen).
Her viser jeg også et godt trick til hvordan man sætter papirer ind UDEN at skulle have alle papirerne ud af spiralen. Det trick kan du måske også bruge til andre hæfter du samler med spiral.
- Disc-bound (spring hen til 3:27).
Her skal du bruge en speciel hulmaskine og nogle små knappe-lignende skiver. De er lidt dyre, men det er et dejligt system. Mine discs og hulmaskine er af mærket Happy Planner (som bl.a. fås hos Hobbyboden.dk …. For en god ordens skyld: jeg får ikke en øre for at henvise). Disc-bound kan bruges til både A5 og A4 kalendere. Du skal bruge 8 discs til en A5 og 11 til en A4. . Happy planner kommer i helt deres egne størrelser! - Kalendermappe (starter omkring 7:34).
Sidste år brugte jeg disc-bound, i år har jeg besluttet mig for at bruge en A5kalendermappe. Ikke fordi det er bedre – kun fordi den smukke guldmappe lokkede mig, og kun kostede 200kr.
En tilsvarende kan købes hos bl.a. cchobby/grafical – Det er samme mærke alle steder, og der er fire forskellige farver- og igen: henvisningerne er kun for din skyld – jeg sætter en ære i at holde min blog reklamefri. Du kan også bruge andre A5-kalendere i forskellig prislag: Filofax, Mayland, Panduro, Carpe Diem, Kikki K, CraftEmotion, Mulberry. Du kan også bruge en mappe fra Heidi Swapp, selvom den kun har 4 ringe. Du klipper hullerne på tilsvarende vis med en helt almindelig hul-maskine – se teknikken i videoen. Du kan ofte også finde brugte filofax og mulberry brugt – selvom sidstnævnte aldrig bliver billig.
HUSK dog at søge efter A5 – der er rigtig mange i Personal-størrelsen (PP/Personal Planner).
Hvis du vil have en mappe til din A4-kalender, har Filofax faktisk også modeller i den størrelse – men de er lidt pebrede i prisen. Du kan også søge efter en “konferencemappe med ringe i A4” – da jeg gjorde det, kom der bl.a. denne fra grafical frem. - Almindeligt ringbind – ikke vist i videoen
Du kan også bruge et almindeligt ringbind. 4 ringe holder siderne bedre fast end 2. Man kan faktisk også få A5mapper med 4 ringe – se et eksempel her. Vælg en smuk mappe eller måske en, hvor du selv kan sætte et billede ind som forside.
Hvis du ikke har hørt om FruBs lærerkalender før, kan du se denne video-præsentation:
Her kan du læse mere om kalenderen
Links til køb:
BASIS-KALENDER A5 | LUKSUSKALENDER A5 – UDSOLGT | BASIS-KALENDER A4 | LUKSUSKALENDER A4 – UDSOLGT |
Har du andre spørgsmål eller forbehold, så skriv endelig til mig!
De bedste hilsener
Tak for enhver omtale af min lærerkalender – enten på lærerværelset eller de sociale medier.
Et større salg hjælper med at holde prisen nede.
Hej Tina
Har købt din kalender og er rigtig glad for den, glæder mig rigtig meget til at tage den i brug. Jeg har et spørgsmål til uge kalenderen, jeg kan ikke få sat siderne så f. eks. uge 45 passer med datoerne til uge 45 i uge skemaet. Ved ikke om jeg har fået samlet det forkert, men synes jeg kan se på dine billeder at dine sider heller ikke passer med ugen. Det vil måske nok komme til at være lidt forvirrende når jeg tager den i brug. Men ellers er alt perfekt med mange brugbare sider som mangler i andre lærere kalendere jeg har haft.
Mvh Anja Lillienfryd
Kære Anja
Tak for de pæne ord 🙂
Jeg har lige dobbelt-dobbelt-tjekket og jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med datoerne i uge 45… Hos mig ser det helt fornuftigt ud.
Jeg tænker på om du har A5-udgaven? Den er sat til at printe “som et hæfte”, og derfor ser det ud til at datoerne ikke passer. Jeg har også haft en henvendelse fra en, der troede at der kun var kalender til uge 6 … Hvis du printer hele filen, skærer den over på midten og samler den, skulle alt passe.
Du må meget gerne skrive tilbage om du får det til at fungere 🙂
Dbh Tina