Spring til indhold

Vinterferie-billeder – nye pasteller og pastelpapir

www.FruBilledkunst.dkIgen i år har jeg været så heldig at blive inviteret på vinterferie på Tenerife. Det er skønt med tid hjemmefra, hvor man ikke skal – eller kan – lave så meget andet end at hygge sig. Jeg havde mine Rembrandt pasteller med … men de har sådan et par gode kunstnerartikel-butikker dernede …. så jeg endte med at købe et sæt Schmincke pasteller.

www.FruBilledkunst.dkDe er bare SKØNNE! Jeg vidste faktisk ikke, at der kunne være SÅ stor forskel på pastelkridt, men jeg lærer jo hele tiden. Rembrandt er mellemhårde, har jeg læst mig til. Det havde jeg svært ved at forholde mig til i begyndelsen, for de er jo meget bløde i forhold til f.eks. Neocolor …. men, men, men …. Schmincke-pastellerne er som blødt smør. Man skal lige vænne sig til det, men jeg er allerede hooked!

Samtidig fik jeg lejlighed til at købe nogle blokke Pastelmate papir – og hvilken forskel! Papiret virker blødt – meget blødt – når man stryger hen over det. Noget af det der overraskede mig mest var dog, hvor mange lag pastel man kan lægge oven på hinanden, uden af farverne “mudrer”. www.FruBilledkunst.dk

Billedet herover er fra Tenerife, men jeg havde fulgt Karen Margulis‘ råd, og taget nogle fotos med hjemmefra, jeg kunne male efter, hvis inspirationen lige manglede. De to øvrige motiver er derfor ganske danske.www.FruBilledkunst.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights